Blister i munden

I denne artikel:

Produkter der anbefales mod blister i munden, kan ses her

 

Blister i munden

 

Blister kaldes også after, blegner eller aftøs stomatit og er små sår, der udvikles i det bløde væv i munden. De fleste blister er runde eller ovale med en hvid eller rødlig farve og kant.

 

Størrelsen af en blist kan være fra få milimeter til flere centimeter. Varigheden kan ligeledes variere; en blist kan blive siddene fra få dage til adskillige uger.

 

Fakta om blister

 

  • Omkring 20% af befolkningen har periodisk blister i munden
  • Blister kan være arvelige (blister kan “ligge til familien”)
  • Kvinder får oftere blister i munden end mænd (især yngre kvinder)
  • Blister kan gøre det svært at spise eller tale
  • I modsætning til forkølelsessår smitter blister ikke
  • Næst efter karies (huller i tænderne) og paradontose er blister den hyppigst forekommende sygdom i munden 
  • Der findes flere forskellige typer blister – hvoraf de mest almindelige er: 
    • Små blister
    • Store blister
    • Herpetiforme blister (i klynger)

 

Årsager

 

De præcise årsager til at blister i munden opstår, er uklare. Man mistænker dog følgende for at være mulige årsager:

 

  • Små skader i munden (pga. gebis, tandbøjler, knækkede tænder, bid i kinden, for hård tandbørstning osv.)
  • Overfølsomhed overfor fødevarer (især chokolade, kaffe, tomater, jorbær, æg, nødder, ost og syreholdige fødevarer såsom ananas)
  • Følelsesmæssig stress
  • Fødevareallergier
  • Mangel på B12 vitamin, zink, folsyre eller jern
  • Allergiske reaktioner på visse bakterier i munden
  • Helicobacter pylori (den samme bakterie der forårsager mavesår)
  • Cøliaki (glutenallergi)
  • Inflammatoriske tarmsygdomme (inkl. Chron’s sygdom og colitis ulcerosa)
  • Behcet’s sygdom
  • At immunforsvaret angriber de raske celler i kroppen (fremfor fremmede organismer)
  • HIV/AIDS
  • Hormonelle forandringer (evt. i forbindelse med menstruation)
  • Følelsesmæssig stress
  • Tandpasta og mundskyl der indeholder natriumlaurylsulfat
  • Nogle medicintyper

 

Desuden ved man, at rygning har en forebyggende eller afhjælpende effekt på blister, idet forekomsten af blister ofte er høj hos mennesker, der netop er stoppet med at ryge.

 

Der er desuden bemærkelsesværdigt, at de fødevarer der kan forårsage migræne, også kan være mulige årsager til blister (eksempler herpå kan være chokolade, nødder samt nogle frugter).

  

Næste side > Blister i munden – Symptomer