Gurkemeje

I denne artikel:

Du kan købe anbefalede gurkemeje-produkter her

 

Gurkemeje som naturmedicin

 

Generelt om gurkemeje 

 

I årtusinder har gurkemeje været kendt for sin helbredende virkning på alverdens lidelser. Gurkemeje udgør en central plads i den 7000 år gamle indisk medicinske holitiske lære Ayurveda, hvor gurkemejes mange medicinske egenskaber er beskrevet.

 

Selvom gurkemeje stammer fra Sydasien, er gurkemejepulver billigt tilgængeligt overalt i verden. Især er gurkemeje kendt som den ingrediens i det indiske køkken, som giver karryretterne deres karakteristiske gule farve. Gurkemeje er et billigt alternativ til safran. Derfor har gurkemeje fået kælenavnet “indisk safran”.

 

Krydderiet udvindes fra roden. Gurkemeje er en rodstok (rhizom) fra planten curcuma longa, som er en urteagtig staude af ingefær-familien (Zingiberaceae). Gurkemejeroden stødes efter kogning og ovntørring til et orange-gult pulver. 

 

Dog kan gurkemeje ligesom ingefær også anvendes i rodform.

 

I Danmark forarbejdes gurkemeje primært industrielt til farvning af fødevarer. Almindelige fødevarer såsom sennep, ost og smør indeholder dette farvestof.

 

Gurkemeje og virkning

 

Curcumin tilskrives æren for gurkemejes helbredende virkning. Hvor Ayurveda og kinesisk medicin i årtusinder har beskrevet gurkemejes egenskaber, er det først de seneste år, at der for alvor publiceret videnskabelige artikler om emnet.

 

Forskningsundersøgelser – se bl. a. Natural Medicines Comprehensive Database – har undersøgt gurkemejes virkning på følgende lidelser og tilstande:

 

  • Dyspepsi
  • Mavesmerter
  • Diarre
  • Luft i maven
  • Oppustet mave
  • Appetitløshed
  • Gulsot
  • Leverproblemer
  • Galdesten
  • Galdeobstruktion
  • Hovedpine
  • Bronkitis
  • Forkølelse
  • Lungeinfektioner
  • Fibromyalgi
  • Spedalskhed
  • Feber
  • Menstruationsproblemer
  • Kræft
  • Depression
  • Alzheimers sygdom
  • Vandretention
  • Indvoldsorme
  • Nyreproblemer
  •  Sårheling
  • Kræft – dræber muligvis kræftceller
  • Øjeninfektioner
  • Hudsygdomme – bl. a. psoriasis, systemisk sklerose, eksem, ringorm

 

 

Ingefær er ikke blevet klinisk testet for alle ovennævnte lidelser, men generelt har mange tests på forsøgsdyr givet lovende resultater. Men det er langt fra altid, at forsøg på dyr giver samme resultat på mennesker. F.eks. har laboratorietests på mus indikeret, at curcumin potentielt kan bremse kræftceller, mens tilsvarende forsøg på mennesker slet ikke har været ligeså overbevisende.

Derimod har gurkejes antioxidante virkninger givet mere opløftende resultater på mennesker med kroniske betændelsestilstande.

 

Den begrænsede lægevidenskabelige forskning i gurkemejes virkninger skyldes angiveligt, at den farmaceutiske industri ikke ser tilstrækkelige muligheder for profit.

 

Derfor bør du ikke se gurkemeje som et mirakelmiddel, men snarere som en billig ingrediens i madlavningen, som kan have positive indvirkninger på dit helbred og livsstil.  

 

Bivirkninger 

 

Moderat brug af gurkemeje-pulver i den daglige kost ligesom i Indien er er sundt. Ingefær indgår i de fleste indiske retter, og mange indere spiser det i hvert måltid hele året rundt.

 

Det anbefales kvinder at undgå at tage indtage gurkemeje under amning eller graviditet, da der ikke er tilstrækkelig videnskabelig belæg for gurkemejes indvirkning på disse. Tesen om, at gurkemeje fremmer menstruation eller stimulerer livmoderen og derved modvirker graviditet er endnu ikke falsificeret.

 

Desuden frarådes gurkemeje i forbindelse med gladesten eller galdeobstruktion. Det samme gælder operationer, idet gurkemeje muligvis modvirker koagulation, hvilket kan forårsage forøget blødning under og efter et kirurgisk indgreb.
 
Såfremt du tager blodfortyndende medicin (bl .a. aspirin og ibuprofen) og ønsker at tage gurkemeje-kapsler, bør du konsultere din læge først, da curcumin forebygger blodpropper.
 
 
Næste side > Gurkemeje – Kosttilskud i kapsler