Hedeture

I denne artikel:

 

Følgende produkter anbefales mod hedeture:

 

 

Generelt om hedeture

 

Hedeture er en pludselig følelse af varme, der almindeligvis er mest intens i ansigtet, halsen og brystet og typisk ledsages  af rødme. Hedeture kan også øge svedproduktionen og medføre kuldegysninger, når de aftager.

 

Selvom hedeturene kan forårsages af flere forskellige hormonelle tilstande, er de i langt de fleste tilfælde  tegn på overgangsalder. Det er især i perioden op til overgangsalderen samt i den første del af overgangsalderen, at kvinder har flest hedeture. Nogle kvinder oplever dog aldrig hedeture.

 

Fakta om hedeture

 

  • Omkring 75% af alle kvinder oplever hedeture i forbindelse med overgangsalderen
  • Nogle kvinder kvinder har kun få hedeture i løbet af en uge, hvor andre har flere hver time
  • Nogle kvinder kun hedeture om dagen, hvor andre får dem hele døgnet (inkl. om natten)
  • Varigheden af en enkelt hedetur kan variere fra et par sekunder op til 1 time
  • Størstedelen af de kvinder der får hedeture, har dem i mindst 1 år
  • Kvinders hud kan blive op til 6 grader varmere under en hedetur
  • De mest almindelige tidspunkter at få hedeture på, er kl. 6.00 – 8.00 og 18.00 – 22.00
  • 10-15% af alle kvinder opsøger læge pga. hedeture

 

Årsager

 

Den præcise årsag til hedeture er ukendt, men symptomerne indikerer, at det er varmereguleringen i kroppen, der påvirkes. Varmereguleringen styres af hypothalamus, der er en del af hjernen og udover temperaturen også kontrollerer andre funktioner såsom blodtryk, tørst, sult m.fl.

 

I overgangsalderen mindskes østrogenniveauet, hvilket muligvis kan forstyrre hypothalamus’ funktion og derved føre til hedeture. Man mener ikke, at det er det lave østrogenniveau alene, der er årsagen, men nærmere reduktionen i østrogenniveauet (som netop er karakteristisk for overgangsalderen). Argumentet herfor er, at mennesker der har andre sygdomme eller tilstande, som medfører et lavt østrogenniveau, ikke oplever hedeture.

 

Selvom hedeture i langt de fleste tilfælde skyldes overgangsalder, kan de dog også påvirkes af livsstil og være en bivirkning af medicin. Mænd kan desuden få hedeture og de kan også optræde i forbindelse med visse helbredsmæssige tilstande (som f.eks. kræft, infektioner eller carcinoid syndrom).

 

Risikofaktorer

 

Følgende faktorer øger risikoen for, at man får hedeture:

 

  • Rygning
  • Overvægt
  • Fysisk inaktivitet

 

Næste side > Hedeture om natten