Iskiassmerter

I denne artikel:

 

Generelt om iskiassmerter

 

Iskiassmerter kaldes også blot iskias og er smerter, der skyldes irritation, tryk eller skader på iskiasnerven. Ofte er iskiassmerterne et symptom på et underliggende helbredsmæssigt problem.

 

Iskiassmerter forekommer i underkroppen og kan typisk føles fra lænderyggen og ned langs bagsiden af låret, hvorfra de stråler ned under knæet.

 

Iskiassmerter forbedres normalt af sig med selv tiden (eller forsvinder helt), men kan dog have en tendens til at vende tilbage.

 

Nervesmerter er generelt svære at behandle og det tilrådes, at man opsøger læge (hvor man evt. vil blive henvist til en specialist), hvis man har tilbagevendende eller vedvarende problemer med iskiassmerter.

 

Årsager til smerterne

 

Den hyppigste årsag til iskiassmerter er diskusprolaps – en tilstand hvor en diskus fra rygsøjlen presses ud mod rygmarvskanalen og derved forårsager symptomer. Iskiassmerter der opstår som følge af en diskusprolaps kaldes også radiculopati.

 

Selvom diskusprolaps er den hyppigste årsag til iskiassmerter, kan alle former for irritation eller inflammation af iskiasnerven forårsage smerterne. Eksempler på andre årsager til iskassmerter kan være at iskiasnerven irriteres af:

 

  • En knogle
  • En muskel
  • En intern blødning
  • Infektioner
  • Skader (typisk på bækkenet)
  • Svulster i rygsøjlen og rygmarven
  • Piriformis syndrom
  • Spinalstenose (rygmarvsforsnævring)
  • Spondylolyse (spondylolistese)
  • Graviditet

 

Herudover kan en iskiasnerve komme i klemme – dvs. ligesom andre nerver kan den indeklemmes, hvis trykket øges for meget på det omgivende væv (knogler, brusk, muskler eller sener). Dette tryk forstyrrer nervens funktion, hvilket kan resultere i smerter og andre symptomer.

 

Symptomer

 

Iskiassmerter kan variere meget; fra mild smerte eller kilden til brændende eller skarpe smerter. I nogle tilfælde kan smerterne være så kraftige, at patientens mobilitet hæmmes betydeligt.

 

Ofte forekommer smerterne kun i én side af kroppen. Nogle patienter har desuden skarpe smerter i en del af f.eks. benet eller hoften og følelsesløshed i andre dele af kroppen. Smerterne kan i nogle tilfælde også føles i bagsiden af lægmusklen eller i fodsålen. Desuden kan svaghedsfølelse forekomme i det ramte ben.

 

Det er desuden karakteritisk for symptomerne fra iskiasnerven, at de stråler fra lænderyggen og den øvre del af balderne ned langs bagsiden af låret til bagsiden af underbenet. Resultatet af dette kan være:

 

 

Selvom iskiassmerter ofte manifesterer sig som lændesmerter, kan man have iskiassmerter uden at lændesmerter er til stede.

 

Forværrende og forbedrende faktorer

 

I nogle tilfælde kan iskiassmerter forværres, når man:

 

  • Går eller løber
  • Bukker sig forover eller bagover
  • Foretager andre vrid eller bøjninger af lænden
  • Efter man har stået eller siddet
  • Om natten
  • Når man hoster, nyser eller ler

 

I nogle tilfælde kan iskiassmerter forbedres, når man:

 

  • Ligger ned
  • Skifter stilling i liggende position

 

Diagnose

 

Som udgangspunkt diagnosticeres iskiassmerter vha. en fysisk undersøgelse og ud fra patientens sygehistorie.

 

I nogle tilfælde kan følgende undersøgelser desuden anvendes til at finde årsagen til iskiassmerterne:

 

  • CT scanning
  • MR scanning
  • Røntgenundersøgelse
  • Blodprøve
  • Elektromyografi

 

Behandling af iskiassmerter

 

Fordi iskiassmerter er et symptom på en anden helbredsmæssig tilstand, er udgangspunktet i behandlingen af smerterne at finde årsagen og behandle denne.

 

I nogle tilfælde er behandling ikke nødvendig, idet smerterne forsvinder af sig selv. Ellers vil mindskelse af inflammation og symptomer ofte de bedste behandlingsmuligheder – hvilket kan inkludere:

 

  • Påførsel af is eller kolde omslag på området hvor smerterne føles. Varme kan evt. også bruges – men først efter man har prøvet is i 2-3 døgn

 

  • Smertestillende midler (kontakt din læge eller apoteker for ydereligere information herom)

 

Selvom sengeleje har været anbefalet mod iskiassmerter, er der tvivl om effekten heraf og sengeleje frarådes derfor af f.eks. det amerikanske sundhedsvæsen. Deres generelle anbefaling er derimod, at man:

 

  • Nedsætter aktiviteten i de første par dage efter iskiasmerternes opståen
  • Efterfølgende langsomt genoptager de normale aktiviteter
  • Undgår tunge løft samt vrid i ryggen de første 6 uger efter smerternes opståen
  • Træning og motion kan genoptages 2-3 uger efter smerternes opståen

 

I tilfælde hvor ovenstående behandlingsmuligheder ikke har tilstrækkelig effekt, vil lægen muligvis anbefale følgende:

 

  • Medicin der mindsker inflammationen omkring nerven (inkl. kortison der tages i tabletform eller indsprøjtes)

 

  • Fysioterapi (især specielle øvelser mod iskiassmerter)

 

  • Øvrig behandling rettet mod årsagen til iskiassmerten

 

Næste side > Øvelser mod iskias