Luft i maven

I denne artikel:

 

Produkter der anbefales mod luft i maven, inkluderer:

 

  • Aeropax
  • Mylicon dråber
  • Gastroform
  •  

    Om luft i maven

     

    Luft i maven kan være et pinligt problem – især hvis man befinder sig i indelukkede, støjfrie omgivelser, hvor alle bemærker luftafgangen. 

     

    Luft i maven er dog helt naturligt og en normal del af funktionen i vores fordøjelsessystem. Udtrykket “luft i maven” er dog en smule misvisende, idet luften rent faktisk er gas – en blanding af brint, kuldioxid og evt. også metan.

     

    En person med et normalt fungerende fordøjelsessystem, har typisk luftafgang over 10 gange om dagen – og op til 20 gange anses fortsat for værende normalt. 

     

    Hvordan opstår luft i maven?

     

    Luft i maven kan forekomme på 5 måder:

     

    • Indtagelse: Når man spiser og drikker, indtager man luft. Dette gælder også, når man tygger tyggegummi

     

    • Fødevarer: Nogle fødevarer producerer mere gas i fordøjelsessystemet end andre

     

    • Medicin: Der findes flere forskellige medicintyper, der kan bidrage til luft i maven

     

    • Bakteriel dannelse: Bakterierne i vores fordøjelsessystem producerer gas i forbindelse med, at de nedbryder føden, vi indtager. Mængden af bakterier samt bakteriefloraen varierer meget fra person til person, hvilket kan resultere i betydelige forskelle i mængden af luft i maven hos enkelte individer

     

    • Sygdomme og tilstande: Nogle helbredsmæssige tilstande kan medføre luft i maven. Eksempler herpå kan være cøliaki, fødevareintolerans eller Crohns sygdom (se afsnittet “Luft i maven – Årsager” for flere eksempler)

     

    Bøvsning og luftafgang 

     

    Luft i maven kan udledes af kroppen på 2 måder:

     

    • Bøvsning: Luft i maven kan forekomme i mavesækken og i tyndarmen (den øvre del af tarmene), hvis man sluger luft, når man spiser, drikker eller tygger tyggegummi. Luft i maven der skyldes luft man sluger, udledes normalt af kroppen ved bøvsning

     

    • Luftafgang: Luft i maven kan også dannes i tyktarmen (den nedre del af tarmene), som et normalt biprodukt af den bakterielle nedbrydning af ufordøjet føde. Luft i maven der stammer fra bakteriel nedbrydelse, består af brint, kuldioxid (og nogle gang metan) og udledes via rektum ved luftafgang (flatulens/prutter)

     

    Dette betyder kort sagt, at luft der indtages sammen med føde primært udledes ved bøvsning og at luft der dannes i forbindelse med fordøjelse af føden primært udledes ved luftafgang.

     

    At man har luft i maven, betyder dog ikke nødvendigvis, at man bøvser mere eller har luftafgang oftere. Luft der findes i maven eller tarmene, behøver nemlig ikke nødvendigvis at blive udledt af kroppen. Dette skyldes, at luft i maven kan:

     

    • Absorberes af kroppen
    • Bruges af andre bakterier

     

    Desuden har nogle mennesker med luft i maven øget luftafgang om natten, hvilket kan resultere i, at de ikke bemærker luftafgangen.

     

    Næste side > Luft i maven – Årsager