Lyskebrok – behandling (lyskebrokoperation)

I denne artikel:

Behandling af lyskebrok

 

Hvorfor behandles man for lyskebrok?

 

Forbliver et lyskebrok ubehandlet, kan der opstå alvorlige – i nogle tilfælde endda livstruende –  komplikationer. Derfor er det uvurderligt vigtigt, at du opsøger læge hurtigst muligt for at undgå minimere risici for indeklemt brok. Ved strangulation kan nerve- og blodforsyning til tarmen eller anden væv afskæres, hvilket kan medføre nerveskader, koldbrand i tarmen og tarmobstruktion.

 

Således er behandles brok med henblik på at forhindre eller forebygge indeklemt brokindhold.

 

Lyskebrokoperation

 

Lyskebrok behandles i langt de fleste tilfælde udelukkende ved en operation, som typisk udføres, når brokken vokser i størrelse eller bliver ubehagelig. Ved mindre lyskebrok er det som regel nok at fjerne broksækken, hvorefter bugvæggen sys sammen. Er brokket stort, forstærkes det svage område  endvidere med en artificiel plade eller et net for at hindre, at brokken opstår igen på et senere tidspunkt.

 

 

Former for lyskebrokoperationer

 

Det er i dag teknologisk muligt at operere lyskebrok samt andre brokformer ved en kikkertoperation i stedet for en traditionel åben operation. Dog er en åben operation (herniografi) fortsat den sikreste operationsform og foretrækkes derfor også endnu til lyskebrokoperationer.

 

Selvom helingstiden er hurtigere og generne mindre umiddelbart efter et laporoskopisk indgreb, er risiko risikoen for tilbagefald og komplikationer betydeligt større. Selvom flere og flere danske kirurger anvender laporoskopi, har undersøgelser ifølge Lægehåndbogen vist, at tilbagefaldstallene først kan matche åbne operationer, hvis kirurgen har gennemført mindst 250 brokoperationer.

 

I Danmark anvendes kun åben kirurgi til lyskebrokoperationer og operationer af andre brokformer hos børn.

 

 

Følgende typer lyskebrokoperationer udføres i Danmark:

 

  •  Åben kirurgi: Lyskebrokoperationen udføres ved bedøvelse – enten fuld narkose eller lokalbedøvelse i abdomen eller i rygsøjlen. Broksækken fjernes og hullet i bugvæggen sys sammen. Ved større lyskebrok forstærke bugvæggen yderligere i form af en kunstig plade (“mesh” eller et net. Denne form for åben kirurgi kaldes i øvrigt hernioplastik.

 

  • Laparoskopi: Denne form for lyskebrokoperation udføres under fuld narkose gennem en kikkert, hvorigennem kirurgen kan undersøge og reparere brokket.
 

 

Kilder:

 

Lægehåndbogen – “Brok”

http://laegehaandbogen.dk/kirurgi/tilstande-og-sygdomme/brok-2284.html

 

Patienthåndbogen – “Lyskebrokoperation hos voksne”

http://patienthaandbogen.dk/mave-og-tarm/sygdomme/lyskebrokoperation-hos-voksne-9771.html

 

Patienthåndbogen – “Lyskebrokoperation hos børn”

http://patienthaandbogen.dk/born/sygdomme/lyskebrokoperation-hos-born-8997.html

 

Mayo Clinic – “Inguinal hernia”

http://www.mayoclinic.com/health/inguinal-hernia/DS00364

 

Netdoktor – “Lyskebrok”

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/lyskebrok.htm

 

SundhedsLex – “Lyskebrok”

http://www.sundhedslex.dk/lyskebrok.htm