Øresten – svimmelhed

I denne artikel:

Øret som balanceorgan

 

Uden ørestensorganerne ville vi aldrig vide, hvad som er op eller ned.Ved rotationsbevægelser af hovedet sættes væsken (endolymfe) i buegangene i bevægelse. Bevægelsen forplanter sig videre til følsomme hårceller inde i ørestensorganerne utriculus og sacculus. Idet hårcellernes sansehår (sterocilierne) afbøjes af væsken, overføres elektriske impulser til hjernen via nervesystemet. 

 

Hvor utriculus fortrinsvist reagerer på sidebøjning af hovedet, reagerer sacculus på for- og bagoverbøjning af hovedet.

Afhængig af tyngdekraften vil væsken i buegangne bevæge sig i samme hastighed og retning, som vi bevæger hovedet.

 

Svimmelhed som følge af øresten

 

Inde i labyrinten i det indre øre findes der krystaller af kalcium (otolitter) – også kaldet øresten. Vidste du, at øresten er den hyppigste årsag til svimmelhed?

 

Hos mennesker med godartet positionssvimmelhed  eller BPPV (fra engelsk: benign paroxysmal positional vertigo) har ørestenene revet sig løs fra deres normale position inde i ørestensorganet utriculus – et sanseorgan bestående af hårceller, hvis fimrehår (stereocilier) stikker op i et geléagtigt lag, som er tildækket af en plade af bittesmå øresten.

 

Med tiden kan ørestenene bevæge sig fra utriculus over til én af de tre buegange – som regel den bageste buegang.  Ørestenene kan give meget pludselig anfald af  svimmelhed af få sekunders varighed, som ofte er fremprovokeret af bestemte bevægelser med hovedet.

 

De løse øresten øger strømningen af væske i buegangene. Det forøgede tryk bevirker, at sansecellerne opfatter selv mindre hovedbevægelser som voldsomme bevægelser. Selv små bevægelser overdramatiseres nogle gange i et sådant omfang, at man oplever kraftig svimmelhed. 

 

Hvorfor ørestenene rives løs vides ikke med sikkerhed, men følgende faktorer menes at være medvirkende årsager:

 

  • Alder – fortrinsvis ældre mennesker udsættes for løse øresten
  • Hovedtraumer
  • Øreinfektioner
  • Sygdomme i det indre øre 

 

Næste side > Øresten – Behandling