Slidgigt i knæ

I denne artikel:

 

Følgende produkter anbefales til behandling af slidgigt i knæ:

 

 

Generelt om slidgigt i knæ

 

Slidgigt i knæene er en kronisk ledsygdom, der gradvist (over tid) nedbryder kroppens led. I takt med at sygdommen tiltager, nedslides brusken i leddene, hvilket medfører symptomer i knæene som f.eks. smerter, hævelser og stivhed.

 

Andre betegnelser for slidgigt i knæ kan være: 

  • Degenerativ ledsygdom
  • Osteoartrose 
  • Artrose
  • Arthrose

 

Slidgigt rammer imidlertid ikke kun knæene – sygdommen kan i princippet opstå i alle kroppens led, men forekommer som oftest i led der bærer en del af kropsvægten (som f.eks. knæ eller hofter).

 

Slidgigt i knæene er den mest almindelige form for slidgigt og tilhører i øvrigt gigtsygdommene, som består af mere end 100 forskellige sygdomme og tilstande.

 

Forekomst

 

Slidgigt i knæene er blandt de førende årsager til nedsat mobilitet i den danske befolkning. Selvom slidgigt kan ramme mennesker i alle aldre, er det typisk midaldrende eller ældre mennesker, der rammes.

 

Slidgigt kan desuden udvikles som følge af knæskader, meniskskader eller ligamentskader (ligamenter er stærke, elastiske bånd der binder knogler og led sammen).

 

I Danmark har slidgigt i knæene følgende forekomst:

 

  • 10% af alle personer over 55 år har slidgigt i knæene
  • 20% af alle kvinder over 65 år har slidgigt i knæene
  • Dobbelt så mange kvinder som mænd har slidgigt i knæene
  • Forekomsten af slidgigt i knæene er højere hos sportsfolk end hos andre
  • Forekomsten af slidgigt i knæene er højere blandt overvægtige mennesker end hos andre
  • Arvelighed spiller en rolle i udviklingen af slidgigt (nogle familier har en kraftigere tendens til at udvikle slidgigt end andre)

 

Ledbrusk og slidgigt i knæene

 

Ledbrusken er omdrejningspunktet i slidgigten. Ledbrusken er fleksibel og stærk og har bl.a. til opgave at forbinde knoglerne i knæleddet. Det er desuden ledbrusken der tillader knæleddet at bevæge sig gnidningsfrit. 

 

Hvis ledbrusken beskadiges – som det er tilfældet ved slidgigt i knæet – nedsættes knæleddets funktionalitet, hvilket resulterer i at symptomer udvikles.

 

Næste side > Slidgigt i knæ – Årsager og symptomer