Synsforstyrrelser

I denne artikel:

 

Generelt om synsforstyrrelser

 

Synsforstyrrelser omfatter alle forstyrrelser af synsfeltet og ændringer i synsstyrken og vil typisk optræde som:

 

  • Uklarheder eller et uskarpt syn
  • Skygger eller “blinde pletter”
  • Tågesyn eller sløret syn
  • Flimmer for øjnene
  • Dobbeltsyn
  • Lysglimt, lysende ringe eller lysfølsomhed

 

Synsforstyrrelser såsom skygger eller uklarheder i synsfeltet er forholdsvis almindelige gener, der typisk er ufarlige, men dog kan være bekymrende. 

 

Herudover findes der mange andre eksempler på synsforstyrrelser (inkl. flere af ovenstående), som alle kan være symptomer på sygdomme eller andre helbredsmæssige tilstande.

 

Eksempler på synsforstyrrelser

 

Nedenfor ses en række eksempler på synsforstyrrelser:

 

Synsforstyrrelse: AMD øjensygdom

AMD øjensygdom

Synsforstyrrelse: Forringet perifert syn

Forringet perifert syn

 

Synsforstyrrelse: Maculahul

Maculahul

Synsforstyrrelse: Sløret syn

Sløret syn

 

 

Blind plet

Blind plet

Dobbeltsyn

Dobbeltsyn

Flydere

Flydere

 

 

Årsager

 

Almindelige årsager til synsforstyrrelser kan være:

 

  • Grå stær der medfører slørethed eller uklarheder over øjets linse og typisk forekommer hos ældre
  • “Fluer” i synsfeltet der almindeligvis forårsages af midlertidige uklarheder i øjet 
  • Forbigående lavt blodtryk hvilket kan bidrage til besvimelse eller at det sortner for øjnene
  • Migræne indebærer typisk flimmer eller lys i “zigzag”-mønstre, der efterfølges af hovedpine

 

Under normale omstændigheder kræver ovenstående årsager ikke behandling. I andre tilfælde kan årsagerne til synsforstyrrelser dog være behandlingskrævende – dette gælder f.eks. mere alvorlige øjensygdomme, øjenskader eller brydningsfejl (nærsynethed, langsynethed, alderssyn samt bygningsfejl).

 

Herudover kan synsforstyrrelser skyldes andre underliggende helbredsmæssige problemer, der ikke har en direkte relation til øjet, men alligevel er alvorlige. Eksempler herpå kan være diabetes, epilepsi, hjernesvulster eller slagtilfælde.

 

Nedenfor findes en oversigt over de mulige årsager til synsforstyrrelser:

 

  • Brydningsfejl
  • Grå stær
  • Grøn stær
  • Strabismus
  • Diabetisk øjensygdom
  • Aldersrelateret Maculadegeneration
  • Maculahul
  • Fluer (partikler i synsfeltet)
  • Nethindeløsning
  • Glaslegemeløsning
  • Synsnervebetændelse
  • Centralvenetrombose
  • Centralarterieokklusion
  • Epiretinal fibrose
  • Slagtilfælde
  • Øjenkræft
  • Hjernesvulster
  • Temporel arteritis
  • Epilepsi

  • Migræne og hovedpine
  • Infektioner i øjet
  • inflammation i øjet
  • Skader på øjet
  • Blødninger i øjet
  • Skader på hovedet
  • Træthed
  • Lange udendørs ophold
  • Psykose
  • Forgiftning
  • Delirium
  • Hjernebetændelse
  • Multipel sklerose
  • Graviditet
  • Sarkoidose
  • Lupus (SLE)
  • Narkotika
  • Myasteni
  • Visse medicintyper

 

Næste side > Synsforstyrrelser – Behandling og lægetilsyn