Hælspore

I denne artikel:

• Hælspore
• Hælspore – behandling
• Hælsporeindlæg

Generelt om hælsporer

En hælspore er en knogleudvækst, der opstår på hælknoglen (calcaneus) og typisk er spids eller krog-formet.

Det primære symptom på en hælspore er smerte eller ømhed, der forværres, når foden belastes af kropsvægten (f.eks. når man sætter af- eller støtter på foden). Symptomerne på en hælspore kan være meget generende og for nogle kan de endda være midlertidigt invaliderende.

Hvordan opstår en hælspore?

En hælspore opstår, når et bestemt område af kroppen (f.eks. hælen) udsættes for gentagende belastninger over længere tid. Kroppens reaktion herpå er, at danne kalk i det belastede område. Dette resulterer i dannelse af en hælspore.

Hælsporer kan forekomme på den bagsiden af hælen eller under hælen (fodsålen). De kan dog også forekomme andre steder på kroppen såsom armene eller hænderne – typisk på steder der belastes meget.

Plantar fascia

Under hælen og fodsålen sidder en seneplade, der består af et langt stykke bindevæv, som støtter fodens svangbue (fodens hvælving). Dette bindevæv kaldes også plantar fascia og har en central rolle i forhold til hælsporer og enkelte andre gener i fødderne.

Når plantar fascia irriteres (inflammeres), resulterer dette i smerter og ømhed omkring hælen. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er hælsporen i sig selv, der forårsager symptomer, men derimod hælsporens inflammation af plantar fascia, der er årsagen til symptomerne.

Plantar fasciitis og hælsporer

Plantar fasciitis (plantar fascitis eller fascitis plantaris) er et udtryk – egentlig en diagnose – der bliver brugt lidt i flæng om forskellige typer fodsmerter. Plantar fasciitis er pr. defintion en inflammationstilstand, der opstår i senepladen plantar fascia. Dette inkluderer ikke hælsporer i den forstand, at en hælspore ikke er det samme som plantar fasciitis – men omvendt kan en hælspore være årsagen til, at plantar fascia inflammeres.

Forskellen på ovenstående illustreres bedst i det faktum, at patienter kan have hælsporer uden at have symptomer, men ikke kan have plantar fasciitis uden at have symptomer.

Selvom hælsporer og plantar fasciitis ikke bør skæres over en kam, er de to relaterede og har også meget tilfælles – f.eks. er behandlingen ofte den samme ligesom risikofaktorerne næsten er ens. Hertil kommer, at den eksakte sammenhæng mellem hælsporer og plantar fasciitis endnu ikke er forstået af lægevidenskaben.

Risikofaktorer

Følgende faktorer øger risikoen for udvikling af hælsporer:

• Overvægt
• Alder (mennesker over 40 år har størst risiko for at udvikle hælsporer)
• Sport og fysisk aktivitet der indebærer løb, hop og spring
• Deformiteter i foden (såsom hulfod, platfod osv.)

Herudover kan sko med ringe stødabsorption bidrage til udvikling af hælsporer. Det samme gælder, hvis man øger træningsmængden over kort tid.

Symptomer på hælsporer

En hælspore medfører ikke nødvendigvis symptomer og i nogle tilfælde varer det flere år, før symptomerne forekommer. De typiske smerter ved en hælspore forekommer på indersiden af hælen eller under hælen. Smerterne forløber desuden ofte således:

• Smerterne er værst når man begynder at gå eller løbe (f.eks. om morgenen)
• Smerterne mindskes når foden er varm (f.eks. hen ad formiddagen)
• Smerterne vender tilbage eller forværres efter længere tids gang eller løb (individuelt)

Herudover oplever mange, at smerterne forværres dagen efter overbelastning – dvs. hvis man f.eks løber ekstra langt én dag, vil smerterne forværres dagen efter.

Næste side > Hælspore – Behandling