Ingefær te
I denne artikel:
Anbefalet ingefærte kan købes her
Generelt om ingefær te
Ingefær te har igennem årtusinder været brugt til forskellige medicinske formål. I de asiatiske kulturer er te en form for medicin – og ingefær te har sin egen specifikke anvendelse. Teen er især god ved begyndende forkølelse, ved skiftende årstider eller som alternativ til almindelig te.
Nedenfor finder du en basisopskrift op ingefær te. Under basisopskriften kan du læse om mulighederne for variation af teen samt om hvordan styrken reguleres. Husk at man ofte skal prøve sig en smule frem, inden man finder den rette smag og styrke i ingefær teen.
Og så er ingefær te sandsynligvis meget sundere end kaffe.
Basisopskrift på ingefær te
1) Køb en frisk ingefærrod hos din grønthandler eller i et velassorteret supermarked. Du kan enten vælge at skrælle ingefæren eller at skrubbe den grundigt under rindende vand og lade skrællen forblive på.
2) Skær ingefæren i skiver. Som udgangspunkt kan man bruge ca. 100 gram ingefær til 3 kopper te – se evt. afsnittet “Regulering af styrke” nedenfor.
3) Put ingefær-skiverne i en tekande eller termokande, fyld med kogende vand og luk låget til så teen holder sig varm og trækker optimalt.
4) Efter ca. 15 min. kan teen serveres. Tilsæt evt. sukker, honning, citron, mælk, lime, kanel, vanille eller andre smagsregulerende ingredienser.
Variationer
Ingefær teen kan varieres på mange forskellige måder og variationerne herunder er blot er vejledende – dvs. kun fantasien (og smagløgene) sætter grænser for hvilke ingredienser (og mængder af samme) man kan anvende i sin ingefær te.
- Citrongræs: Tag 2-3 hele stilke citrongræs og lad dem simre med i kogevandet i ca. 10 min. eller skær dem i lameller og lad dem trække i tevandet sammen med ingefæren.
- Krydret ingefær te: Lad 4 kardemommefrø, et par strimler appelsinskal og 4 nelliker simre med i kogevandet i ca. 10 min. Tilsæt 2 kopper mælk samt 1 tepose earl-grey de sidste 2 min. af kogetiden og lad herefter teen trække i 5 min.
- Fersken-ingefær te: Ved at lade 1-3 teposer fersken te trække sammen med ingefæren, får man en god kombination af fersknens sødme og ingefærens karakteristika. På samme måde kan man også tilsætte teposer med andre smagsvarianter (jordbær, kamille osv.).
Herudover kan også knust hvidløg eller cayenne peber tilsættes.
Regulering af styrken
Det er meget individuelt, hvor kraftig man ønsker sin ingefær te – og der skal ikke meget til for at øge eller mindske styrken af teen betydeligt.
For at øge styrken kan man:
- Lade ingefæren trække længere tid i kogevandet (15 min. er angivet i basisopskriften)
- Tilsætte mere ingefær (100 gram er angivet i basisopskriften)
- Lade ingefæren koge eller simre med i kogevandet
Man kan desuden putte ingefæren i et teæg og lade den blive i koppen/kanden indtil man synes teen har den rette styrke.
Ønsker man en mildere te, skal man simpelt nok blot spæde op med kogende vand eller lade teen trække i kortere tid (ikke bruge mindre ingefær).
Anbefalet ingefærte kan købes her
Kilder:
Wikipedia.org – “Ginger”
http://en.wikipedia.org/wiki/Ginger
University of Marylan Medical Centre – “Ginger”
http://www.umm.edu/altmed/articles/ginger-000246.htm
Theepicentre – “Ginger”
http://www.theepicentre.com/Spices/ginger.html
National Center for Biotechnology Information (USA)
http://www.ncbi.nlm.nih.gov
MedlinePlus – “Ginger”
http://www.nlm.nih.gov/medlineplus/druginfo/natural/961.html
Næringsindhold
Næringsindholdet pr. 100 g ingefær er:
Energi: 82 kcal/345 kJ
Protein: 1,8 g
Fedt: 0,8 g
Kulhydrat: 17,8 g
Kostfibre: 2,0 g
Kilde: Fødevaredatabanken – ingefær
National Center for Complementary and Alternative Medicine (USA) – “Ginger”
http://nccam.nih.gov/health/ginger/
Fødevarestyrelsen – “Fødevarestyrelsen advarer mod ingefær-kosttilskud til gravide”
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2008/gravideogingefaer.aspx