Iskiasnerven
I denne artikel:
Generelt om iskiasnerven
En iskiasnerve er en stor nerve, der findes hos mennesket og andre dyr. I menneskekroppen har iskiasnerven den samme tykkelse som en lillefinger og er den længste og bredeste enkelte nerve af alle.
Iskiasnerven starter i rygmarven i lænderyggen (den nedre del af ryggen) og fortsætter ned til knæet, hvor den deler sig i nerverne nervus peroneus og nervus tibialis:
- Nervus peroneus fortsætter ned i lægmusklen
- Nervus tibialis fortsætter ned gennem lægmusklen til akillessenen og ender i foden
Der findes 2 iskiasnerver hos mennesket; én på hver sin side af rygsøjlen. Iskiasnerverne (inkl. nervus peroneus og nervus tibialis) forsyner fødderne og store dele af benene med nerveforbindelser og er derfor vigtige dele af nervesystemet.
En iskiasnerve der udsættes for tryk eller skader af det omgivende væv, kan medføre flere forskellige symptomer – typisk i form af smerter, kilden, følelsesløshed eller brændende fornemmelser.
Symptomerne kan være svære at behandle, da det ofte er vanskeligt at finde og behandle årsagen til dem (ligesom med de fleste andre nerveskader).
Iskiasnerven kaldes i øvrigt nervus ischiadicus på latin og sciatic nerve eller ischiatic nerve på engelsk.
På billedet til højre ses iskiasnerven i højre ben hos menneske. Iskiasnerverne forsyner alle muskler og al hud på benene og fødderne med undtagelse af forsiden af skinnebenet samt forsiden og indersiden af lårene
Illustration af en iskiasnerve
– fra Greys Anatomy
Kilder:
MedicineNet.com – “Sciatica”
http://www.medicinenet.com/sciatica/article.htm
MedlinePlus – “Sciatica”
http://www.nlm.nih.gov/medlineplus/ency/article/000686.htm
MAyoclinic – “Sciatica”
http://www.mayoclinic.com/health/sciatica/DS00516
Wikipedia.org – “Sciatic nerve”
http://en.wikipedia.org/wiki/Sciatic_nerve
Mananatomy.com – “Tibia | Shinbone”
http://www.mananatomy.com/body-systems/skeletal-system/tibia-shinbone
Den store danske – “iskiasnerve”
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Organl%C3%A6re_og_speciel_histologi/iskiasnerve