Kløe i skeden
I denne artikel:
Generelt om kløe i skeden
Hvad er kløe i skeden?
Kløe i skeden – også kaldet vaginal kløe – er et symptom på irritation (inflammation) eller infektion af skeden, livmoderhalsen samt de ydre kønsorganer (vulva) såsom skamlæber og urinrørs- og skedeåbning.
Kløe i skeden kan opstår sammen med andre symptomer, som kan variere afhængig af den underliggende sygdom eller tilstand. F. eks. opstår vaginal kløe sammen med tykt hvidt osteagtigt udflåd fra skeden, hvis der er tale om en svampeinfektion.
Andre ledsagesymptomer kan bl.a. være rødme, udslæt, dårlig lugt fra skeden, kønsvorter og smerter ved samleje.
Typiske årsager til kløe i skeden
Næsten alle kvinder har oplevet at få kløe i skeden. En udbredt underliggende årsag til kløe i skeden er gærsvampeinfektion forårsaget af Candida albicans – ofte kaldet candida-svamp.
En lang række faktorer kan forårsage kløe i skeden. Forneden er nævnt nogle af de mest udbredte årsager til vaginal kløe:
- Allergier: Overfølsomhed over for kemiske irritanter – f. eks. sæber, hygiejnebind, tamponer, vaskepulver, deodoranter, parfumer, skedecreme og kondomer. Ofte irriteres slimhinderne af klorblegede trusseindlæg eller kunstfibre i trusser.
- Vaginal udskylning: Vaginaludskylninger han ændre skedens naturlige pH-værdi, hvilket kan sætte skedens bioorganiske flora i ubalance. Hyppige udskylninger er ikke nødvendigt, da skeden renser sig selv
- Hormonelle forandringer: Dette skyldes ofte menstruation, graviditet eller pludselig brug eller afbrydelse af hormonelle præventionsmidler
- Overgangsalder: Ud over menstruelle og gravide kvinder, oplever især mange kvinder i- og efter overgangsalderen vaginal kløe, idet skedens slimhinde bliver tyndere og tørre, når østrogen-niveauet falder.
- Voldsom stress: Forskning har påvist, at stress har en negativ indvirkning på immunforsvaret. Når immunforsvaret er svækket, påvirkes vores generelle helbredstilstand – også i skeden, som er mere sårbar over for infektioner.
- Infektioner: Skeden kan inficeres med bakterier (bl. a. gonoré, klamydia og bakteriel vaginose), vira (bl. a. herpes og kønsvorter), parasitter (bl. a. trichomoniasis, fladlus og fnat) og gærsvampe (bl. a. Candida albicans). Infektionerne kan være seksuelt overført eller skyldes forkert hygiejne.
- Forkert hygiejne: Hermed mener enten for god eller for dårlig hygiejne. Hvis skedens naturlige sure pH-balance ændres kan der foruden kløe forekomme irritation, svie, dårlig lugt og udflåd fra skeden, urinvejsgener og tilbagevendende infektioner.
Hvornår bør man opsøge læge?
Heldigvis kan kløe i skeden behandles. God hygiejne i form af vask af skeden med mild sæbe og vand kan dæmpe kløen, men den kan ikke elimineres helt, hvis der er tale om alvorligere infektioner såsom kønssygdomme eller urinvejsinfektioner. Behandling af kløe i skeden varierer afhængig af den underliggende årsag til tilstanden og tilstedeværelsen af eventuelle komplikationer.
Nogle typer af vaginal kløe kan skyldes lidelser, som kræver hurtig behandling – bl. a. kønssygdomme. Det er vigtigt, at du hurtigt søger lægehjælp, hvis du oplever vedvarende kløe i skeden, da hurtig diagnose og behandling af den underliggende lidelse reducerer risici for potentielle komplikationer såsom at smitte andre med din kønssygdom (hvis årsagen til kløen), for tidlig fødsel eller meningitis.
For at kunne stille en diagnose af den underliggende årsag til kløe i skeden foretages en gynækologisk undersøgelse, hvorefter et celleskrab analyseres på et laboratorium for at kunne faststille om der er tale om en infektion og i så fald hvilken type mikroorganisme, der har skal bebekæmpes.
F.eks. udskrives svampedræbende midler til vaginal kløe forårsaget af candida-svamp, mens antibiotika udskrives i tilfælde af kløe i skeden forårsaget af en bakteriel infektion.
Næste side > Kløe i skeden – Behandling