Knyster – behandling
I denne artikel:
Følgende produkter anbefales til behandling af knyster:
Behandling af knyster
Konservative behandlingsformer
Knyster forsvinder ikke af sig selv og kan kun fjernes kirurgisk. Alligevel fjernes knyster som udgangspunkt først, når deformiteten og smerterne er blevet så voldsomme, at de gængse konservative behandlingsformer ikke længere er tilstrækkelige. Knysterne fjernes ikke af kosmetiske årsager, selvom konservative behandlinger på sig ikke kan hindre knysten i at udvikle sig yderligere.
Følgende konservative behandlinger anvendes i forbindelse med knyster på fødderne:
- Knysteplaster
- Tåspreder
- Tåskiller
- Natskinne
- Skoindlæg
- Udskiftning af fodtøj
- Smertestillende medicin
- Kortison-insprøjtning
Operation for knyster
En operation er den eneste må, hvorpå en knyst kan korrigeres. Hvis din knyst smerter voldsomt og besværliggøre selv de mest simple aktiviteter i hverdagen, kan din læge henvise til en ortopædkirug, som kan fjerne knysten ved et kirurgisk indgreb.
Formålet med behandlingen er at lindre smerte og korrigere din skæve storetå. Det er sjældent, at man opereres for knyster udelukkende f kosmetiske årsager. Selv efter operationen kan det fortsat være grænser for, hvilke typer sko, du kan gå i.
Desuden kan du efter operationen forvente hævede fødder eller ankler i mindst 3 måneder. For at skåne foden vil det være nødvendigt at gå med krykker. Først derefter kan igen gå i sko.
Typer af kirurgiske indgreb
Deformitetens omfang afgør, hvilken type kirurgisk indgreb, der er passende.
Følgende ortopædkirurgiske behandlingsformer kan anvendes:
Osteotomi: Denne type kirurgisk indgreb er den hyppigst anvendte form for operation af knyster. Oversavning af knysten er sjældent tilstrækkeligt, da knysten med tiden gendannes. Derfor afsaves stortåknoglen, så dens ledhoved kan flyttes indad og fastsættes med en skrue.
Arthrodese (stivgørende operation): Arthrodese er en operation, hvor stortåens ledhoved på mellemfoden forbindes med fodens øvrige mellemfodsledhoveder (også kaldet metatarsofalangealled).
Kellers operation (resektionsarthroplastik): Hos patienter med stiv storetå kan tåens bevægelighed genoprettes ved en såkaldt Kellers operation – dvs. dele af stortåens grundled saves over, hvorefter “dingletåen” stabiliseres ved dannelsen af arvæv. Dette kaldes også et “falsk led”.
Forebyggende behandling
Dårligt passende sko kan bidrage til udviklingen af knyster på fødderne. Undgå som udgangspunkt at gå i stramme eller spidse sko, hvor der ikke er tilstrækkelig med plads til tæerne – f. eks. højhælede sko.
Det er fakta, at stort set udelukkende kvinder udvikler knyster samt, at fodlidelsen nærmest ikke er eksistende i stammesamfund, hvor man ikke bruger sko.
Set i lyset heraf er det, er det svært at ignorere fodtøjets betydning for dannelse af knyster, hvis man tager helbred seriøst.
Kilder:
Foddoktor.dk – “Knyst ved storetåen”
http://www.foddoktor.dk/?Fodlidelser:Knyst_ved_storet%E5en
Lægehåndbogen.dk – “Hallus valgus”
http://laegehaandbogen.dk/geriatri/tilstande-og-sygdomme/hallux-valgus-2773.html
Netdoktor.dk – “Skæv storetå (hallux valgus, knyst)”
http://www.netdoktor.dk/tema/fod/halluxvalgus.htm
Patienthaandbogen.dk – “Hallux valgus”
http://patienthaandbogen.dk/knogler-muskler-og-led/sygdomme/hallux-valgus-2713.html
eMedicineHealth.com – “Bunions”
http://www.emedicinehealth.com/bunions/article_em.htm
FootHealthFacts.org – “Bunions (Hallux abducto valgus)”
http://www.foothealthfacts.org/footankleinfo/bunions.htm