Loppebid
I denne artikel:
Produkter der anbefales mod lopper og loppebid, kan ses her
Lopper og loppebid
Lopper er parasitter, der lever af blod fra mennesker og dyr – især hunde og katte. Eftersom lopper lever af en flere forskellige typer værter, kan sygdomme overføres imellem disse.
Eksempler herpå kan være bændelorm, pest eller endemisk plettyfus. Det er dog sjældent, at mennesker i den vestlige verden smittes med sygdomme som følge af loppebid.
Der findes 3 typer lopper, der kan leve på mennesker:
- Kattelopper (Ctenocephalides felis)
- Hundelopper (Ctenocephalides canis)
- Menneskelopper (Pulex irritans)
Symptomer på et loppebid
Loppebid har flere karakteristika:
- Det klør ekstrem meget
- En rød hævelse udvikles ca. 30 min. efter loppebiddet
- Efter en dags tid kan hævelsen udvikle sig til et lille sår
- Det er ofte fødderne og benene, der udsættes for loppebid
Der kan desuden opstå infektion i loppebiddet fordi man kradser eller klør i det. Nogle mennesker er i øvrigt mere følsomme end andre overfor loppebid.
Loppernes livscyklus
En loppes livscyklus forløber nogenlunde sådan:
- Lopperne parrer sig
- Hunlopper lægger deres æg, efter de har suget blod hos en vært
- Æggene forbliver ikke på værten, men glider af og ligger typisk i sprækker, tæpper o.lign. i hjemmet
- Larverne i ægget udklækkes
- Larven spiser bændelormeæg samt ekskrementer og skæl fra de voksne lopper
- Larven spinder en kokon, hvori den videreudvikler sig til en voksen loppe
- Larven bryder ud af sin kokon under de rette omstændigheder – disse afgøres af faktorer såsom:
- Vibrationer
- Varme
- Udåndingsluft
- Lys
- Skygge
Ovenstående faktorer indikerer alle for larven, at en potentiel vært er i nærheden. På det rette øjeblik bryder larven ud af sin kokon og springer på værten. Dette kan foregå simultant; dvs. flere tusine larver kan bryde ud af deres kokon på samme tid.
Voksne lopper kan overleve i måneder uden suge blod fra en vært. Lopperne suger typisk blod fra let tilgængelige området af kroppen på deres vært (som fødder og ben hos mennesker), hvor de bruger deres kløer til at skære igennem huden. Loppernes spyt indeholder antikoagulanter, hvilket sikrer, at værtens blod ikke størkner og derved bliver ved med at flyde.
Hunde, katte og loppebid
Har man hund eller kat, er sandsynligheden for loppebid mange gange større end ellers. Dette skyldes naturligvis, at hunde og katte i meget højere grad end mennesker tiltrækker lopper.
Grunden til at lopper foretrækker husdyr fremfor mennesker, er 1) fordi de har pels 2) fordi de lettere kommer i kontatkt med lopper (de færdes udendørs på steder hvor lopper lever og er desuden meget tættere på jorden end mennesker, hvilket gør det nemmere for lopperne at “springe på” dem).
Har man husdyr bør man regelmæssigt tjekke deres pels for lopper – især omkring ørerne og bagdelen. Det er imidlertid ikke kun lopperne og loppebiddene, man bør kigge efter; deres afføring kan ofte afsløre deres tilstedeværelse.
Loppers afføring viser sig som små sorte prikker eller pletter på husdyret hud. For at afgøre om der er tale om loppeafføring eller ej, kan man bruge et fugtigt, hvidt papirslømmetørklæde (eller køkkenrulle); loppeafføring afgiver en rød farve (blod) ud i papiret.
Næste side > Loppebid – Behandling