Lyskebrok – symptomer
I denne artikel:
Symptomer på lyskebrok
Nogle forekomster af lyskebrok opstår uden symptomer. Dog er det mest karakteristiske symptom på lyskebrok en udbuling på lysken, pungen eller skamlæben. Bulen kan forøges i størrelse ved tryk i bugen som f.eks. ved hoste eller tunge løft. Nogle gange er brokken forbundet med smerter.
Typiske symptomer på lyskebrok
- Udposning eller knude (broksæk) på lysken
- Forstørrelse af bulen ved tryk i bugen
- Broksækken er reducibel ved let tryk
- Smertefuld knude
- Smerter, som stråler ned i benet
- Rødme på huden af broksækken
- Hævet pung eller skamlæbe
Alvorlige symptomer
I nogle tilfælde kan lyskebrok være livstruende, hvis der er tale om indeklemt brok. Søg akut hjælp, hvis du har én eller flere af følgende livstruende symptomer:
- Ændrede afføringsvaner – f.eks. manglende evne til afføring (fækal retention)
- Feber
- Forøget hævelse af brokken – nogle tilfælde let misfarvet
- Voldsomme mavesmerter
- Kraftig kvalme og opkast
Symptomer på brok hos baby
Det kan være svært at opdage lyskebrok hos babyer. Ofte er irritabilitet det eneste symptom på lyskebrok. Hvis der er tale om indeklemt lyskebrok, vil spædbarnet ofte have feber og græde hysterisk. Dog kan man brokken nogle gange være synlig. Hvor udbulingen ofte fremtråder hos voksne ved hosten eller nysen, ses udposningen hos spædbørn ved gråd eller aktivitet. Så snart babyen slapper af igen, forsvinder bulen fra lysken eller pungen igen ind i bugen.
Næste side > Lyskebrok – Behandling (lyskebrokoperation)