Meniskoperation

I denne artikel:

Hvordan udføres en meniskoperation?

 

I nogle tilfælde kan en meniskoperation være den bedste løsning mod mod forværring af meniskskaden og eventuelle komplikationer.

 

En kikkertundersøgelse af knæleddet (artroskopi) kan hjælpe med at diagnosticere smerten, som er forbundet med meniskskader. Desuden anvendes artroskopi til at udføre selve meniskoperationen. 

 

Hensigten med en meniskoperation er at dæmpe smerter og forbedre mobilitet. 

 

Risici og komplikationer

 

Ikke alle meniskskader kan repareres. Brusken i knæet kan være slidt helt væk med tiden. Jo yngre patienten er,  jo større er chancen for, at meniskoperationens succes mindskes, fordi meniskens væv naturligt svækkes med alderen.

 

En kikkertundersøgelse af knæleddet (artroskopi) er et sikkert indgreb, som gør det muligt for patienten at opretholde en normal og aktiv livsstil uden større gener. Knæet efterlades 2-4 stikhuller under et plaster, som kan resultere i en smule hævelse, som hurtigt aftager. Risiko for komplikationer såsom infektioner er under en promille.

 

Selve meniskoperationen

 

En meniskoperation varer som regel ca. en halv time. Baseret på symptomerne kan lægen ved mistanke om en meniskskade vælge at foretage en MR scanning for at stille diagnosen meniskskade.

 

Når kirurgen kan se, hvor menisken er beskadiget gennem kikkerten, besluttes det, hvorvidt:

 

  • den ødelagt del af menisken skal fjernes

 

eller

 

  • om den løse eller afbrækkede del  af menisken skal sys på plads igen
 
 
Kikkertundersøgelsen og – operationen udføres som regel i fuld narkose, hvor kikkerten føres gennem 2-4 stikhuller. I enkelte tilfælde kan den afbrækkede eller løse del af menisken sys på igen – især hos  unge mennesker. Dog er det mest normale, at den beskadigede del af menisken fjernes helt.

 

Efter meniskoperationen

 

Efter operationen kan eventuelle smerter dæmpes med smertestillende medicin samt isbehandling. 

Normalt er helingstiden ca. 2 uger, men kan forlænges ved irritation af knæet. Sportsaktiviteter kan som regel genoptages en måned efter meniskoperationen.

 

I de ca. 10% af operationener, som involverer en sammensyning af menisken, påkræves 6 ugers bandagering samt yderligere 6 ugers genoptræning. Idræt kan desuden først genoptages efter et halv år efter meniskoperationen.

 

 

Kilder:

 

Patienthåndbogen – “Meniskskader i knæet”

http://patienthaandbogen.dk/knogler-muskler-og-led/sygdomme/meniskskader-i-kneet-2723.html

 

Lægehåndbogen – “Meniskskade i knæet”

http://laegehaandbogen.dk/ortopedi/tilstande-og-sygdomme/meniskskade-i-kneet-2783.html

 

Apoteket – “Meniskskade”

http://www.apoteket.dk/Sygdomsleksikon/SygdommeEgenproduktion/meniskskade.aspx

 

Alleris Hamlet Hospitaler – “Meniskskade”

http://knogler.alerisph.dk/meniskskade.asp