Slidgigt i knæ – årsager og symptomer
I denne artikel:
Følgende produkter anbefales til behandling af slidgigt i knæ:
Årsager til slidgigt i knæ
Den egentlige årsag til slidgigt er, at ledbrusken nedslides, hvilket medfører ujævnheder i leddet. Dette resulterer i symptomer (i form af smerter, hævelser og stivhed) samt evt. også forkalkning i leddet (f.eks. knoglesporer).
Herudover findes der en række faktorer, der kan medvirke til at slidgigt i knæ forekommer og/eller forværres – inklusiv følgende:
- Generel belastning af knæleddet
- Arvelighed (nogle familier har en meget højere forekomst af slidgigt end andre)
- Overvægt (hvilket øger belastningen på knæet)
- Skader på ledbånd eller menisker (inkl. tidligere skader)
- Visse sygdomme og infektioner i knæleddet
- Skader i knæet som følge af:
- Sport
- Arbejde
- Uheld
Desuden undersøges andre faktorer – såsom vitaminmangel, uhensigtsmæssig kropsholdning, muskelsvagheder m.fl. – som mulige årsager til slidgigt i knæene.
Symptomer på slidgigt i knæ
Smerterne ved slidgigt i knæet er karakteristiske fordi de typisk optræder i den indre del af knæet og:
- Forværres ved belastning eller påbegyndelse af fysisk aktivitet (f.eks. om morgenen)
- Forbedres efter nogen aktivitet (f.eks. hen ad formiddagen)
- Forværres igen ved længerevarende eller belastende aktivitet
- Ømhed omkring knæleddet
- Nedsat bevægelighed i knæet
- Ledstivhed (især om morgenen, som dog forbedres ved bevægelse)
- Klik- eller knække lyde ved bevægelse af knæleddet
- En følelse af at knæet “giver efter”
- At knæet hæver
- Deformiteter i knæet (f.eks. hjulben eller kalveknæ)
Næste side > Slidgigt i knæ – Diagnose og behandling