Svamp i munden

I denne artikel:

Generel information om svamp i munden

 

Hvad er svamp i munden?

 

Svamp i munden – også kaldet trøske hos spædbørn- er en tilstand, hvor gærsvampen Candida albicans inficerer slimhinden i mundhulen og manifesterer sig som hvide belægninger – især på tungen, ganen og det indvendige af kinderne. Læsionerne kan være smertefulde smertefulde og kan let bløde en smule, når du skraber dem.

 

Nogle gange kan trøske sprede sig til tandkødet, mandlerne eller svælget. Desuden kan slimhinden forbindes med inflammation og rødme.

 

Svamp i munden er den mest udbredte svampe-infektion hos mennesket – især tidligt og sent i livet. Candida albicans forekommer naturligt på mundhulens slimhinder og medfører generelt ingen problemer hos mennesker med en sund helbredstilstand.

 

I ekstreme tilfælde kan svamp i munden udvikle sig fra en overfladisk svampeinfektion i munden til systemisk livstruende sygdomme (systemisk candidiasis). Hos patienter med svækket immunforsvar kan infektionen sprede sig gennem blodbanen eller den øvre fordøjelseskanal medføre alvorlig infektioner med betydelig sygelighed og dødelighed. F.eks. kan mundsvamp blive systemisk, hvis den breder sig ned i halsen til spiserøret og videre ned i maveregionen.

 

Hvem får mundsvamp?

 

For de fleste af os forårsager svamp i munden intet alvorligt helbredsmæssigt problem – især hos:

 

  • Nyfødte spædbørn
  • Mennesker, som går med tandproteser 
  • Mennesker med tungepiercinger
  • Kvinder, som gennemlever hormonelle forandringer – f.eks. graviditet og brug af hormonelle præventionsmidler såsom p-piller.
 
Trøske er meget udbredt hos babyer. En nyfødt baby kan smittes med candida-svamp ved fødslen, hvis moderen har skedesvamp. Normalt optræder symptomerne på svamp i munden hos spædbarnet efter 1-2 uger efter fødslen. Endvidere kan den smittede baby overføre svampe-infektionen til moderen ved amning. Moderen kan få ømme brystvorter og opleve smerte dybt inde i brystet. Svampen på brystvorterne kan igen overføres til barnets mund. Således kan mor og barn løbende smitte hinanden smitte hinden.
 
For at forebygge trøske hos nyfødte er det vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du oplever hvidt osteagtigt udflåd fra skeden under graviditeten.
 
 

Dog kan infektion af candida-svamp (candidiasis) være svær at kontrollere hos mennesker med et svækket immunforsvar – især hos patienter med HIV/AIDS eller dårligt kontrolleret diabetes. Det samme gælder kemoterapi eller strålebehandling i hoved og hals samt længerevarende antibiotikabehandling.

 

Nogle af disse behandlingsformer kan desuden medføre mundtørhed, hvilket øger risikoen for at udvikle svamp i munden.

 

Næste side > Svamp i munden – Symptomer