Urinsyregigt – behandling

I denne artikel:

Behandling af urinsyregigt

 

Normalt er symptomerne på urinsyregigt svære at tage fejl af – især hvis der er tale om podagra. Men det er ikke altid, at urinsyregigt opstår i storetåen.

 

Ved smerter i fødder, ankler, knæ, fingre, håndled, albuer eller skuldre forveksles uringigten ofte med andre hyppigere forekomne lidelser, som forbindes med de pågældne kropsdele.

 

Ofte opdages urinsyrekrystallerne ved blodprøver eller undersøgelse af ledvæske såsom ledpunktur. 

 

Inden for behandling af urinsyregigt skelner man normalt mellem anfaldsbehandling og forebyggende behandling.

 

Anfaldsbehandling

 

Betændelsesdæmpende gigtmedicin (non-steroide antiinflammatoriske midler; NSAIDs) er effektiv til at fremskynde gigtanfaldets varighed betydeligt. NSAIDs kan købes receptfrit på apoteket. Hvor anfaldet uden brugen af betændelsesdæmpende medicin varer i en uges tid, forsvinder smerterne efter indtagelse af medicinen allerede i løbet af 1-2 døgn.  

 

Lægen kan også vælge at indsprøjte kortikosteroider ind i det ramte led. Desuden kan isbehandling medvirke til at dæmpe hævelsen.

 

Forebyggende behandling

 

Valg af forebyggende medicin afhænger af den underliggende årsag til urinsyregigten. 

 

  • Nedsat evne til udskillelse af urinsyre: I ca. 90% af tilfældene skyldes urinsyregigt nyrenes nedsatte evne til at udskille urinsyre fra kroppen.

     En type medicin, som kan forbedre nyrernes evne til at udskille urinsyre fra kroppen, er probenecid. Idet indtagelse af puriner gennem kosten kun udgør en meget lille del i forhold til den mængde, der dannes naturligt i kroppen, er det begrænset, hvor stor en forebyggende effekt, kost med et lavt niveau af puriner har på urinsyregigt. 

     

    Dog kan omlægning af kosten modvirke urinsyregigt, såfremt man over lang tid har indtaget betydelige mængder af fødevarer med et højt purin-niveau. Især alkohol og fed mad indeholder store mængder af puriner.

     

    Desuden er den hyppigste årsag til urinsyregigt ikke en forøget produktion af urinsyre, men snarere en nedsat evne til at udskille den fra kroppen.  Derfor udgør medicin den primære behandling af urinsyregigt. 

 

  • Forøget produktion af urinsyre: Ca. 10 % af forekomststen af urinsyregigt skyldes, at kroppen producerer så unaturligt meget urinsyre, at kroppen ikke kan kan nå at udskille lige så meget urinsyre, som der produceres i kroppen. I så fald kan allupurinol bruges til at nedsætte urinsyre-produktionen af urinsyre. 

 

 

Kilder:

 

Gigtforeningen – “Urinsyregigt og podagra”

http://www.gigtforeningen.dk/viden+om+gigt/diagnoser/urinsyregigt+og+podagra

 

Patientvejledningen – “Urinsyregigt”

http://www.patientvejledningen.dk/vejledning/bevaegeapparatet/podagra/

 

Min.medicin.dk – “Urinsyregigt”

http://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/103

 

Apoteket.dk – “Urinsur gigt (Podagra)”

http://www.apoteket.dk/Sygdomsleksikon/SygdommeEgenproduktion/Urinsur%20gigt.aspx