Væggelus – behandling og bekæmpelse

I denne artikel:

Behandling

 

Først og fremmest bør det nævnes, at man – som ved alle andre insektbid – bør undlade at klø og kradse i bid fra væggelus, da dette ellers kan resultere i infektion i bidestedet.  

 

Under normale omstændigheder er behandling af bid fra væggelus ikke nødvendig og symptomerne forsvinder typisk af sig selv i løbet af en uge eller to.

 

Hvis kløen er meget udtalt eller generende, kan man bruge:

 

  • Lokalbedøvende cremer
  • Antihistaminer i tabletform
  • Salve der indeholder hydrokortison

 

Ovenstående midler fås alle i håndkøb og din apoteker eller læge kan vejlede dig herom. Midler lindrer symptomerne og nogle af dem kan muligvis fremskynde helingsprocessen en smule.

 

Bekæmpelse af væggelus

 

For at undgå bid fra væggelus i fremtiden, er det nødvendigt at fjerne den underliggende årsag; væggelusene i hjemmet. Dette gøres bedst på følgende måde:

 

  • Grundig støvsugning af hele huset med særlig fokus på sprækker, revner og soveværelse
  • Vask alt tøj og andre tekstiler ved mindst 50 grader (væggelus dør ved denne temperatur)
  • Tørretumbling ved høj temperatur dræber også væggelusene
  • Frysning er især anvendeligt om vinteren, hvor man kan lægge tekstilerne udenfor i en dags tid (hvis temperaturen vel og mærke er under 0 grader)

 

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at kontakte professionelle skadedyrsbekæmpere, som har specielle midler og metoder til bekæmpelse af væggeslusene.

 

 

Kilder:

 

Mayoclinic – “Bedbugs”

http://www.mayoclinic.com/health/bedbugs/DS00663

 

Medicinenet – “Bed Bugs”

http://www.medicinenet.com/bed_bugs/article.htm

 

Wikipedia – “Bed bug”

http://en.wikipedia.org/wiki/Bed_bug

 

Wikipedia – “Væggelus”

http://da.wikipedia.org/wiki/V%C3%A6ggelus

 

Skadedyrlaboratoriet – Århus universitet

http://www.fhi.no/dav/380abee762.ppt

 

Det jordbrugsvidenskabelige fakultet – Århus universitet

http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/vaeggelus.htm